Kanin

Sundhedsundersøgelse
Fra snude til halespids: tænder og mund, øjne, ører, hud og hårlag, negle (klippes, hvis de trænger), vi lytter på lunger og hjerte og får en snak om kaninens trivsel. Der er desuden rig lejlighed for at få rådgivning om foder, bure, sundhed osv.

Negleklip

Neutralisering
Vi foretager kastration og sterilisation af kaniner og anbefaler at alle tamkaniner neutraliseres. Du kan læse mere om emnet her: Frikanin

Tandbehandling
Kaniners tænder vokser hele deres liv og hvis de ikke slides korrekt, kan det få alvorlige konsekvenser. Vi foretager både slibning af tænder og tandspidser og fjerner om nødvendigt tænder. Tandbehandling foregår i fuld narkose og vi har tandrøntgen til rådighed.

Aflivning:
Samtidig med man påtager sig ansvaret for en kanin, påtager man sig en fremtidig sorg når den skal herfra.
Det er en meget privat oplevelse, og vi giver af samme grund mulighed for, at du kan vælge om det skal foregå i hjemmet eller på klinikken.
Herefter er der mulighed for at kaninen kan begraves hjemme eller kremeres/brændes på kæledyrskrematorium. Der er mulighed for at få asken tilbage i et brev, så den kan spredes i naturen, eller i en forgængelig urne, der kan graves ned eller en glaseret urne, man kan have stående hjemme. Man kan også få lidt af asken smeltet ind i en perle, hvis man ønsker det.